Inaktiv platsannons

PR- og promotion koordinator i Stockholm

Nordens ledande medieföretag med över 200 års erfarenhet av mediemarknader i förändring. Vi söker nu dig som är villig att hjälpa oss utveckla vår verksamhet.

Om tjänsten

Job Description

Vil du arbejde i et af de største filmdistributions- og produktionsselskaber i Norden? Vi søger en PR- og promotion koordinator til vores biografdistribution med tiltrædelse hurtigst muligt.

Hvem er vi?
SF Studios er et filmselskab med produktion og distribution i Danmark, Norge, Sverige og Finland med hovedsæde i Stockholm. Biografafdelingen består af en salgs- og marketingafdeling, der distribuerer og lancerer biograffilm til det danske biografmarked. Omkring 30-40 biograffilm om året fordelt på både udenlandske og danske film.

Dine arbejdsopgaver
Du vil blive del af et super dedikeret marketingteam, der består af en marketingansvarlig, en social media ansvarlig og en presseansvarlig. Sammen med det øvrige team er du ansvarlig for det samlede strategiarbejde på vores enkelte titler fra idé til gennemførelse.

Som PR- og promotionkoordinator er din fornemmeste opgave at skabe tætte og langsigtede relationer. SF Studios skal være den fortrukne samarbejdspartner, og du skal opsøge, møde, udvikle og vedligeholde vores relationer for at promovere og sikre omtale af vores titler.

Du vil i det daglige fungere som support for den nuværende presseansvarlige i den praktiske udførelse af udvalgte ansvarsområder – herunder opdatere pressesite, planlægge screeninger og pressekørsler, assistere med gallapremierer og forpremierer samt servicere pressen - men på sigt også få presseansvaret på udvalgte titler.

Du skal samtidig hele tiden være på udkig efter nye, oplagte samarbejdspartnere for at skabe synlighed og opmærksomhed for vores titler. Du vil derfor stå for planlægningen af promotionskabende events, koordineringen af aktiviteter med biograferne og samarbejdet med promotion partnere. Den del af arbejdet vil også foregå i tæt koordination med vores nordiske Promotion manager i Stockholm.

Erfaring fra et lignende job indenfor underholdningsbranchen ville være en fordel, men ikke en forudsætning. Du har min. et par års erfaring på arbejdsmarkedet. Det er skønt, hvis du lige som os, elsker film, men du behøver på ingen måde være ekspert. Du skal kunne skrive og formulere dig fuldstændig fejlfrit på både dansk og engelsk.

Publicerad den

20-03-2024

Extra information

Status
Stängd
Ort
Stockholm
Typ av jobb
Kontor / Administration , IT
Körkort önskas
Nej
Tillgång till bil önskas
Nej
Personligt brev krävs
Nej